Handelsbetingelser

Klik på en genvej for at gå direkte til emnet.

Generelt
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Refusion
Cookies
Privatlivspolitik

 

 

Generelt

Lopijoio.dk administreres og vedligeholdes af:

Lopijoio.dk
v./Jeanet Jill Julin Nielsen
Wagnersvej 38
2450 København SV
CVR: 32744869
Tlf. 60615908*
E-mail: kundeservice@lopijoio.dk

*Bemærk: Dette telefonnummer kan ikke bruges til kundeservice. Skriv i stedet til os på e-mailadressen ovenfor.

Læs omhyggeligt disse handelsbetingelser, inden du bruger og foretager køb på websitet.

Ved at bruge websitet accepterer du brug af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik samt disse handelsbetingelser, som du dog skal give dit udtrykkelige samtykke til forud for hver bestilling.

Du skal være over 18 år for at foretage køb på websitet. Hvis du er under 18 år, skal eventuelle køb foretages af dine forældre eller med dine forældres skriftlige samtykke.

Alle aftaler indgås på dansk, og køb på websitet er underlagt dansk lovgivning. Lopijoio.dk sælger kun til private forbrugere.

Betaling

Lopijoio.dk accepterer betaling via Dankort/eDankort, PayPal og bankoverførsel.

Hvis du betaler med PayPal, debiterer PayPal din konto, når du foretager købet, men vi modtager først pengene, når varen er sendt.

Du kan også vælge at betale via bankoverførsel. Hvis du vælger denne betalingsmetode, når du bestiller, så modtager du en e-mail med de relevante kontooplysninger og supplerende information. Denne e-mail er ikke en ordrebekræftelse. Så snart betalingen er registreret, vil du modtage en endelig bekræftelse, og varen bliver sendt samme dag.
Bemærk, at du ikke er beskyttet af indsigelsesordningen, hvis du betaler via bankoverførsel.

Hvis du vil betale med kreditkort, kan du gøre dette via PayPal. Betalingen behandles af PayPal, hvilket betyder, at uvedkommende ikke kan få adgang til dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen. Du kan også betale med Dankort/eDankort. Dankortbetalinger behandles sikkert af ePay og Nets. Vi opkræver ikke gebyrer ved brug af betalingskort, og betalingen trækkes ikke på din konto, før varen er afsendt.

Alle priser på lopijoio.dk er i danske kroner inklusive 25 % moms og eksklusive fragt. Eventuelle tilbud gælder, så længe lager haves.

Ingen køb på lopijoio.dk anses for bindende, før ordrebekræftelsen er sendt.

Der tages forbehold for tastefejl eller systemfejl, moms- og afgiftsændringer samt udsolgte varer. Hvis du som kunde støder på fejl eller unøjagtigheder, beder vi dig om at have forståelse for, at det kan være nødvendigt at annullere ordren.
Der tages desuden forbehold for, at farven på varerne kan afvige en smule i forhold til den viste på lopijoio.dk på grund af forskellige skærmopløsninger og grafikindstillinger.
Hvis der er begrundet mistanke om betalingsmisbrug, annulleres ordren. Alle falske bestillinger politianmeldes.

Levering

Medmindre andet er aftalt, benytter vi Post Danmark til forsendelse af varer. Det er ikke muligt at afhente varer på vores adresse.

Vi forbeholder os ret til at vælge en anden forsendelsesmetode, hvis vi vurderer, at den valgte forsendelsesmetode ikke er hensigtsmæssig. Det kan for eksempel være, fordi pakken er for stor. Vi kontakter dig naturligvis først for at aftale nærmere, især hvis det betyder øgede omkostninger for dig.

Varer, som bestilles inden kl. 14:00 på hverdage, afsendes normalt inden for en til to hverdage, forudsat at varerne er på lager. Hvis du bestiller efter kl. 14:00 på en fredag eller dagen før en helligdag, sender vi pakken den førstkommende hverdag.

Skulle der opstå forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leveringen af varerne. Vi gør alt for, at din pakke kommer frem til tiden, men vi kan dog ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark.

Post Danmark

Vælger du levering uden omdeling med Post Danmark, koster det 39,50 kr.

Uden omdeling betyder, at du kan afhente pakken i din postbutik, på posthuset eller i Pakkeboksen. Pakken udleveres mod kvittering eller fremvisning af sms- eller e-mailadvisering samt gyldig legitimation. Du får direkte besked af Post Danmark pr. sms eller e-mail, når pakken er på vej og klar til afhentning, og du skal afhente pakken inden for 14 dage.

Hvis du vælger Post Danmark med omdeling, koster det 61 kr.

Med omdeling får du leveret pakken til døren, men hvis du ikke er hjemme til at modtage pakken, vil buddet aflevere en pakkeseddel, og du kan herefter afhente pakken på nærmeste posthus, postbutik eller Pakkeboks.

BEMÆRK! Hvis du vælger FLEXLEVERING – det vil sige, at pakken må stilles på din adresse – sker det på eget ansvar. Vi yder ingen erstatning, hvis pakken forsvinder fra adressen, efter at Post Danmark har stillet den på det aftalte sted.

Der er gratis fragt på alle køb over 499 kr.

Med Post Danmark modtager du din pakke indenfor 2-3 hverdage.

Hvis du har modtaget en bekræftelse på, at varen er afsendt, og du ikke modtager din pakke inden for den forventede frist, skal du sende en e-mail til kundeservice@lopijoio.dk. Vi står klar til at hjælpe dig alle hverdage, men du må forvente, at der går lidt tid, før vi har et svar til dig.

Reklamationsret

Lopijoio.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Det betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamationsretten omfatter fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationen skal være berettiget, og reklamationsretten dækker derfor ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamationen følger købelovens almindelige bestemmelser.

Hvis du konstaterer en mangel ved den købte vare, skal reklamation ske inden for rimelig tid. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os med din reklamation så hurtigt som muligt. Reklamationen vil altid være rettidig, hvis den er os i hænde inden for to måneder fra den dato, hvor manglen er opdaget.

Sådan foretager du en reklamation:
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne forsendelser skal du rette henvendelse via e-mail til vores kundeservice på kundeservice@lopijoio.dk.

Gør tydeligt opmærksom på, hvad problemet med varen er. Giv en kort beskrivelse af, hvordan skaden eller manglen er opstået eller opdaget.

Husk også at oplyse dit ordrenummer eller fakturanummer samt navn og adresse.

Dokumentér manglen ved at vedlægge billeder, der tydeligt viser manglen og dennes omfang. Send gerne flere billeder, dog ikke mere end 10 MB i alt. Du kan også sende dine billeder i flere e-mails.

Når vi har modtaget din e-mail og dine billeder, gennemgår vi hurtigst muligt din reklamation. Du vil derefter modtage en e-mail fra os med en tilbagemelding og instrukser vedrørende evt. returnering af varen.

Vent venligst med at sende varen tilbage, til du har modtaget vores e-mail.

Det er vigtigt, at varen er forsvarligt indpakket, når du sender den retur til os. Hvis vi skal refundere dine forsendelsesomkostninger, skal du desuden sørge for at have en kvittering for forsendelsen.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine forsendelsesomkostninger, som skal være inden for et rimeligt omfang. Bemærk, at vi ikke modtager pakker, der sendes pr. efterkrav eller lignende.

Når vi har modtaget og undersøgt varen, vurderer vi, om reklamationen er berettiget. I så fald refunderer vi varens pris samt forsendelsesomkostninger. Du kan læse mere om refusion i disse handelsbetingelser.

Fortrydelsesret

Lopijoio.dk giver 30 dages fortrydelsesret. Det vil sige, at du har 30 dage til at give os skriftligt besked om, at du fortryder et køb, regnet fra den dag, hvor varen modtages. Derefter har du 14 dage til at returnere varen regnet fra den dag, du sender meddelelsen om fortrydelse via e-mail eller brev til os.

Hvis du fortryder et køb og ønsker at returnere en vare, skal du sende din meddelelse om fortrydelse via e-mail til kundeservice@lopijoio.dk.
Vi vender hurtigst muligt tilbage til dig med bekræftelse på, at vi har modtaget din meddelelse og eventuelt yderligere oplysninger om, hvad du skal gøre.

Skriv gerne et telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der opstår behov for det.

Du kan også fortryde købet, selv om du endnu ikke har modtaget varen, men du kan ikke nægte at afhente eller modtage varen, når den kommer. Vær opmærksom på, at du skal give os skriftligt besked om, at du har fortrudt købet, før du kan få pengene retur. Du behøver ikke at skrive, hvorfor du har fortrudt, men vi sætter stor pris på alle former for feedback, der kan hjælpe os med at blive bedre.

Vi refunderer købsbeløbet samt evt. betalt fragt inden for 14 dage fra den dato, vi modtager din meddelelse om fortrydelse, men du skal selv betale for returforsendelsen. Beløbet refunderes, når varen er modtaget retur (eller tidligere, hvis du kan dokumentere, at varen er sendt retur).

Det er vigtigt, at varen er forsvarligt indpakket, når du sender den retur til os. Bemærk, at vi ikke tager imod pakker, der sendes pr. efterkrav eller lignende. Vi refunderer ikke ekstraomkostninger for fragt, hvis du har valgt en anden leveringsform end vores billigste standardforsendelse. Bemærk, at vi ikke refunderer forsendelsesomkostningerne, hvis du fortryder købet af en enkelt vare, der blev leveret sammen med andre varer i en enkelt forsendelse.

Er varen ikke brugt, refunderer vi det fulde beløb med det samme. Varen anses ikke for brugt, hvis du blot har prøvet tøjet på hjemme hos dig selv.

Er varen brugt, har du stadig ret til at benytte returretten. Du skal dog være opmærksom på, at du hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er blevet behandlet på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. I dette tilfælde foretages der en konkret vurdering af varens videresalgsværdi, og værdien af eventuelle skader og/eller forringelse som følge af brug trækkes fra tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen sker vha. samme betalingsmetode, som du brugte til det oprindelige køb, og der pålægges ingen gebyrer ifm. tilbagebetalingen.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer, som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen (indenfor maks. 7 hverdage).

Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og vi har derfor brug for registreringsnummeret og kontonummeret for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan uden videre oplyses pr. email til kundeservice@lopijoio.dk.

Du skal regne med, at der kan gå op til 10 hverdage, inden du modtager dit tilgodehavende. Som alternativ har du mulighed for at få udstedt et tilgodebevis på beløbet. Dette sker via en engangskode, som repræsenterer dit fulde tilgodehavende. Koden kan anvendes til køb hos lopijoio.dk og gælder i to år.

Cookies

Lopijoio.dk benytter cookies til at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du bruger websitet uden at ændre dine indstillinger, accepterer du at modtage cookies.

Hvis du vil ændre dine indstillinger, kan du gøre det ved at følge vejledningen i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik

Når du opretter en konto på lopijoio.dk, indsamles oplysninger om navn, adresse og e-mailadresse. Disse oplysninger bruges i forbindelse med køb på websitet og til at kunne levere de købte varer til dig.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet, der indeholder nyheder og andre meddelelser fra vores website, indsamler vi kun din e-mailadresse. Du kan til enhver tid tilmelde nyhedsbrevet i boksen nederst på alle sider på websitet og afmelde nyhedsbrevet ved hjælp af det link, du finder nederst i alle vores nyhedsbreve. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at skrive til os på subscribe@lopijoio.dk.

Du finder flere oplysninger om, hvordan vi indsamler og behandler personlige oplysninger, ved at læse vores privatlivspolitik.