Kjoler

Kjolen er det sikre valg, når garderoben driller. Fordi en kjole både kan være casual og chik, kort og lang – eller midt imellem – kan den sættes sammen med næsten hvad som helst. Det er tilbehøret, der skaber stilen. Den lille sorte kjole kan selvfølgelig bæres med et enkelt smykke og et par pumps, og der skal kun en flot makeup og en smart jakke til at gøre en lang kjole klar til fest. Om sommeren er let chiffon og masser af mønstre eller blomster et must, og om vinteren er en lun, blød strikkjole og varme støvler helt perfekte til at drikke varm chokolade med veninden på en hyggelig café.